Handelsbetingelser

Gælder fra 28. oktober 2026

1. Hvem leverer tjenesten

Ekkoly leveres af J. Buch Invest ApS, CVR 37364630, Skodsborg Strandvej 288, 2942 Skodsborg ("vi"). Kontakt: kontakt@ekkoly.com.

Betingelserne gælder mellem os og den virksomhed, der opretter en konto ("kunden"). Tjenesten sælges kun til virksomheder, ikke til forbrugere.

2. Tjenesten

Ekkoly samler kundens gæsteanmeldelser fra de platforme, kunden forbinder eller videresender mails fra, og laver svarforslag med kunstig intelligens. Kunden bestemmer selv, hvilke svar der sendes, og er ansvarlig for indholdet af de svar, kunden godkender.

Hvilke platforme der kan forbindes direkte, afhænger af platformene selv. Vi kan ikke garantere, at en platform fortsat giver adgang, men vi oplyser om ændringer, der har betydning for kunden.

3. Prøveperiode

En ny konto har 14 dages gratis prøveperiode uden betalingskort. Fortsætter kunden ikke efter prøveperioden, stopper svarforslag og nye anmeldelser. Kontoen og dens data slettes 90 dage efter prøveperiodens udløb, medmindre kunden forinden har valgt at fortsætte.

4. Pris og betaling

Prisen fremgår af websitet på bestillingstidspunktet. Alle priser er ekskl. moms. Abonnementet betales månedsvis forud med betalingskort. Ved for sen betaling kan vi lukke for adgangen, indtil betalingen er modtaget.

Vi kan ændre prisen med mindst 30 dages varsel på mail. Ændringen gælder fra den første betaling efter varslet.

5. Binding og opsigelse

Abonnementet løber en måned ad gangen og kan opsiges når som helst til udgangen af den betalte måned. Allerede betalte måneder refunderes ikke.

Vi kan opsige aftalen med 30 dages varsel, eller straks hvis kunden misbruger tjenesten eller væsentligt misligholder betingelserne.

6. Kundens ansvar

7. Drift og ændringer

Vi tilstræber, at tjenesten er tilgængelig hele døgnet, men giver ingen garanti for oppetid. Planlagt vedligehold sker så vidt muligt uden for travle tidspunkter. Vi udvikler løbende tjenesten og kan ændre eller fjerne funktioner, så længe tjenestens kerne, at samle anmeldelser og lave svarforslag, bevares.

8. Ansvarsbegrænsning

Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, herunder tabt omsætning, tabte bookinger eller tab af omdømme, eller for fejl hos platformene. Vores samlede ansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt for tjenesten i de seneste 12 måneder.

9. Data og fortrolighed

Kunden ejer sine data. Vi behandler personoplysninger i anmeldelserne på kundens vegne som databehandler. Det er beskrevet i privatlivspolitikken, som også udgør databehandleraftalen mellem os og kunden. Ved opsigelse kan kunden få udleveret sine data, og de slettes senest 90 dage efter ophør.

10. Ændring af betingelserne

Væsentlige ændringer varsles på mail mindst 30 dage før, de træder i kraft.

11. Lov og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved de danske domstole.